En artikel jeg skrev for et halvt års tid siden til reflexioner
Seks wiki-teser om den digitale fremtid
Hvis Wikipedia-tankegangen spreder sig, vil vi snart skulle vende op og ned på de virksomheder, organisationer og relationer, vi kender i dag. Her er et par fremtidsvisioner formuleret af en social kapitalist, der opfatter teserne som naturlige konsekvenser af udviklingen – ikke utopier fra 1968, der er fundet frem fra gemmeskufferne.
Af Thomas Madsen-Mygdal
1 – Kollektivet skriver undervisningsmaterialerne
Ifølge kollektivets visdom skaber vi de bedste løsninger i fællesskab. Her er det næsten en naturregel, at det åbne kollektiv vil skabe bedre resultater end den lukkede, styrede proces.
Hvem skaber den bedste encyklopædi-artikel om 2. Verdenskrig? ’Alle’ i en fælles wiki-proces eller fem udvalgte eksperter?
Hvorfor ikke skabe undervisningsmateriale kollektivt med en fælles vision om at lave det bedste materiale og gøre det frit tilgængeligt for hele verden? Universitet MIT i USA har allerede gjort størstedelen af deres undervisningsmateriale frit tilgængeligt. Næste skridt er at skabe selve undervisningsmaterialet ved hjælp af en Wikipedia-model. Forestil dig, at alle Danmarks matematiklærere har værktøjerne til i fællesskab at skabe det bedste og mest forskelligartede undervisningsmateriale – fordi de brænder for det. Tænk, hvis Danmarks fremtid afhænger af, at vi er de bedste til at give verden gratis undervisningsmateriale – og vi ender med at skabe en væsentlig økonomisk vækst ved at rådgive om, hvordan man implementerer den pædagogik, der ligger til grund for undervisningsmaterialet. Tænk, hvis det kunne blive den største danske påvirkning af den globale kultur nogensinde.
2 – Fri forædlet offentlig information
Ufattelige mængder offentlige informationer om produkter, virksomheder, statistik, jura og geografiske data er i dag gemt af vejen eller er kun til salg gennem kommercielle dataleverandører. I en verden, hvor det næsten ingenting koster at stille dem til rådighed, vil det være en naturlig konsekvens, at det offentlige snart slipper informationerne løs. Mange af informationerne er i dag tilgængelige i form af rådata, mens de funktioner, der gør dem interessante og meningsgivende, er kontrolleret af virksomheder. Hvorfor forædler vi for eksempelvis ikke de danske retsinformationer i et Wikipedia-lignende fællesskab, så det ikke længere vil kræve dyre abonnementer for at få mening ud af dataene. Hvad hvis advokaterne lod være med at købe de forædlede data og i stedet investerede et par timer hver på at forædle de mange data i fællesskab og annoterede, kommenterede og redigerede de mange rå retsinformationer inden for hver deres praksisområde?
I mange tilfælde ville denne kollektive proces givetvis skabe bedre resultater qua mængden af personer, der bidrog til at forædle informationerne, end det forædlingsprodukt, advokaterne i dag skal købe dyre licenser for at bruge.
3 – Kulturarven får et nyt liv
En kæmpe del af vores kulturarv er ikke tilgængelig i dag. Og her snakker jeg ikke om de seneste 50 års kulturarv, der er blevet overtaget af multinationale copyright-karteller i stedet for at være styret af kunstnerne. Jeg taler om hundrede års kulturarv, der ligger bag lås og slå. Al den musik, der ikke findes frie indspilninger af. Al den kunst, der ikke bliver tilladt fotografering af, fordi nogle museer tænker kortsigtet og er bange for at miste besøgende.
Derudover ligger en kæmpe mængde af kulturarven i lagre og venter blot på at blive digitaliseret og dermed gjort lettere tilgængelig.
4 – Farvel til de dyre mellemmænd
Engang gav det mening at betale for Den Blå Avis, fordi de havde udgifter til at trykke det fysiske produkt. Men er der nogen grund at betale penge for et produkt, der næsten ikke koster noget at producere? Hvorfor skaber vi ikke en gratis bruger-ejet markedsplads, hvor indrykningen af annoncer ingenting koster.
E-bay, Trendsales og Craigslist er allerede halvvejs derhenne. De tilbyder gratis produkter, men foreløbig er de blot nye mellemmænd, der kapitaliserer på noget, der i sidste ende burde være frit tilgængeligt.
Bankerne er også eksempler på mellemmænd, der kan erstattes af gratis brugerejede markedspladser for udlån og indlån direkte mellem mennesker. Den engelske markedsplads Zopa er et skridt i den retning. Her kan private med likvide midler udlåne penge direkte til låntagere mod en ganske lille administrationsafgift.
5 – Brugerne ejer selv kommunikationskanalerne
Størstedelen af vores digitale kommunikation foregår i dag med store virksomheder som mellemmænd – portvagter, der tilfører mindre og mindre værdi. Der er ingen real-økonomiske årsager til, at en mobilsamtale skal koste en krone i minuttet. Det er en beskatning af kommunikationen mellem to individer baseret på gamle monopolsituationer og forældet dyr infrastruktur.
Forandringerne er allerede på vej på flere fronter. Folk går sammen om at skabe bredbåndsforeninger i bydele og boligområder og kan pludselig få det samme produkt til en tiendedel af prisen. Med brugerejede trådløse netværk skaber folk en ny infrastruktur uden om mobilselskaberne. Og selve den mundtlige samtale er ved at være gratis takket være teknologier som Skype. Skype er dog stadig en proprietær teknologi, og indtil vi får åbne standarder for digital telefoni, er der stadig et stykke vej, før vi kan forbinde alle disse brugerejede netværk og udveksle kommunikation imellem dem uden manden i midten.
6 – Forskerne stiller frit deres artikler til rådighed
I en digital verden er det tragi-komisk, at fagmagasinerne med de nyeste forskningsresultater bliver dyrere og begrænser adgangen til viden. De skaber barrierer for adgangen til den fælles viden, der for eksempel udelukker landene i den tredje verden. Forskerne afgiver copyright på deres artikler til kæmpe udgivere med overskudsgrader på 33 % for at komme med i de velrespekterede fagtidsskrifter. I en Wikipedia-model ville forskerne i stedet stille deres artikler til fri rådighed, få kolleger til at peer-reviewe og redigere artiklerne i en wiki. Nuancerede modeller for ophavsret som Creative Commons og GPL/BSD-licenser muliggør den frie informationsspredning. Både inden for kunst og forskning. Verden mister nogle store forlag, der tjener en masse penge på at forædle artiklerne og lave dem om fra bits til atomer i papirform. Men verden mister ikke ret meget andet. Til gengæld vinder vi en global spredning af forskning ud over forskerkredse – en åbenhed og gennemsigtighed.
(Med stærk inspiration fra Jimbo Wales’ manifest ”10 challenges for the free Culture Movement”)
Seks forudsætninger for, at teserne kan blive ført ud i livet.
Digitalisering
Det er en gammel kæphest, vi ikke tænker over til daglig. Men digitaliseringen af alle typer informationer giver os muligheden for at sende dem frem og tilbage næsten gratis overalt i verden. Det er grundlaget for Wikipedia og de seks teser.
Amatørskabelse
Mange af de nye initiativer og programmer er skabt af passionerede amatører. I modsætning til de professionelle, der kun løser opgaven, hvis der er penge i det, er amatørernes drivkraft deres lidenskab og interesse i, at et problem bliver knust på den bedst mulige måde. Ud over Wikipedia står passionerede amatører bag gratis software som for eksempel web-browseren Firefox, operativsystemet Linux og 100 millioner mikromedier kaldet weblogs. Læs mere om de nye licenserings-modeller på http://www.opensource.org og læs Demos rapport om de profesionelle versus amatørerne på http://www.demos.co.uk/catalogue/proameconomy/
Fri
En klog mand sagde engang “information wants to be free”. Vi vil alle gerne være frie og have mulighed for at gøre, hvad vi vil og skabe mening. Hvis du spurgte informationen, hvad den allerhelst ville i hele verden – ville informationen nok svare: ”Være så mange steder som muligt!”
Det får informationen mulighed for nu med de nye, nuancerede modeller for ophavsret. Her giver initiativer som Creative Commons mulighed for fri informationsspredning. Enten totalt fri eller fri spredning til ikke-kommercielt brug med rettigheder til at sample/forædle materialet til ens egne produktioner. Læs mere om den nuancerede licensering af ophavsret på http://creativecommons.org
Åbent
Åbenhed er et af nøgleparametrene i Wikipedia. Åbenhed i skabelsesprocessen, åbenhed i kraft af, at alle kan deltage. På Wikipedia kan du dekonstruere, hvem der har skrevet hvad og hvornår. Og du kan selv deltage i skriveprocessen – modsat for eksempel arbejdsprocessen, der ligger bag en avisartikel eller en artikel i en encyklopædi.
Globalt og lokalt
Alt er globalt og samtidig lokalt. Få ting giver mening, hvis de ikke på samme tid fungerer globalt og lokalt. Produkter og services skal virke for individet og helheden. Wikipedia er en global bevægelse, der har lokale rødder i hvert enkelt land.
Gratis
Det er en naturlig konsekvens af de andre parametre, at mange produkter og services, der før kostede penge, nu bliver gratis. Eller rettere sagt – gratis på et niveau, hvor en forening eller fond kan drive dem for 100.000–1.000.000 kr. om året for en global tjeneste. Det giver ikke længere mening at se det som produkter, i stedet er det en fælles infrastruktur, vi alle er med til at skabe og vedligeholde. Det er gratis, fordi det ikke længere giver mening at tage penge for det. Hvis det for eksempel gælder telefoni, udgør markedsføring og regningsprocedurerne langt størstedelen af produktets pris – selve produktionsomkostningen er den mindste post.